Anmeldelse af "Dig og mig på ferie
Titel: Dig og mig på ferie Forfatter: Emily Henry Udgivet på dansk i 2022
Sideantal: 418 Læst som lydbog på Mofibo Jeg har læst ”Dig og mig på ferie” af
Emily Henry”. Romanen er en skøn romantisk roman om vennerne Poppy og Alex der
hvert år siden college har taget på en fælles ferie. Men for to år siden skete
der noget, som vanskelig gjorde deres venskab. I denne roman ser man både
tilbage på de mange ferier som Poppy og Alex har været på, men også den rejse
som de i år er på, hvor det for Poppy er meget vigtigt at ferien er perfekt, så
de igen kan være venner. Bogen er i den romantiske genre, og man kan derfor godt
gætte hvad bogen vil ende med, men vejen der hen er sød og sjov, og det er
hyggeligt, at følge de to modsætninger som trods alt har et fantastisk venskab.
Jeg anbefaler bogen til dig der elsker romantiske bøger, og som gerne vil være
godt underholdt.

Kommentarer
Send en kommentar